Hvad er Pinterest?

Pinterest er en visuel søgemaskine. Det er et sted, hvor brugere får ideer til, hvordan de kan løse forskellige problemer i deres hver dag. Det kan være alt fra “den bedste suppe” til “hvordan man forspirer kartofler”.Disse ideer bliver præsenteret for brugerne via “pins”, som de kan gemme på nogle forskellige “boards”. Det kan være at pinnen med “den bedste suppe” bliver gemt på det board, der hedder “aftensmad” og pinnen med “hvordan man forspirer kartofler” bliver gemt på det board, der hedder “haven”.Disse pins har alle muligheden for at linke videre til en hjemmeside hvor man så kan finde ud af flere detaljer om indholdet.

Hvem er på Pinterest?

Der findes endnu ikke så mange data omkring, hvem der er på Pinterest i Danmark. Men ifølge DR´s seneste medierapport er 14 procent af danskerne er på Pinterest, mens 6 procent er aktive på Pinterest dagligt.Ifølge Pinterest er halvdelen af deres 250 millioner aktive månedlige pinnere fra lande udenfor USA. Syv ud af ti mødre i USA er på Pinterest, og mænd er den hurtigst voksende målgruppe.
Der er altså mange aktive danskere, også på Pinterest, og det vokser år for år. Så lad os se om vi ikke kan få dig i kontakt med dine kunder også.

Hvordan virker Pinterest?

Som alle andre sociale medier og søgemaskiner, laver Pinterest om på deres platform hele tiden. Så spørgsmålet er nok mere: hvordan virker Pinterest lige nu?Pinterest har udviklet det de kalder et “smart feed”. Her bliver pinnere præsenteret for pins som Pinterest bedømmer de vil finde interessant. Pinterest bedømmer altså, hvad du vil finde interessant ud fra en række kriterier, som her er listet i tilfældig rækkefølge

  • Hvem du følger
  • Hvem der følger dig
  • Hvad du uploader
  • De boards du laver
  • De individuelle boards du følger
  • Hvad du søger efter
  • De boards, dine pins bliver gemt på

Det betyder altså, at de ting, du gemmer, kan komme frem i brugernes feed fra dag 1, du er på Pinterest, og at du får præsenteret pins som Pinterest regner med, at du finder interessant fra dag 1.

Hvem pinner du til?

Det betyder altså også, at du skal gøre dig selv den tjeneste at finde ud af, hvem det er, du pinner til. Hvem er den kunde, du gerne vil ramme på Pinterest? Og lige så vigtigt – hvad er det for et problem, du er med til at løse?Hvorfor er det nu så vigtigt? Især når det kommer til sociale medier, og dermed også Pinterest, er det vigtigt at forstå hvem det er du taler til. Og ikke mindst taler for. Du kommer ikke langt på Pinterest, hvis du ikke pinner ting som din ideelle kunde er vild med.Så tænk over hvem det er, du vil i kontakt med. Hvad laver de? Er det mænd eller kvinder? Hvor gamle er de? Er de vilde med andet end dit produkt? Hvis du sælger ost, er det måske en ide at pinne noget om rødvin også? Fordi Pinterest viser pins som du pinner, ud i et smart feed for brugere, der har samme interesser som dig, er det vigtigt, at du ved, hvad din kunde gerne vil se, og at du begynder at pinne det, de vil se.